Cases

Factory Induction Video – HSEQ

Idé-Pro Skive A/S

Factory Induction Video om HSEQ udviklet under praktik hos Idé-Pro Skive A/S

Under min praktik hos Idé-Pro Skive A/S udviklede jeg en strategisk videoløsning til onboarding af nye medarbejdere i produktionen.

Projektet havde fokus på at omsætte komplekse HSEQ-krav (Health, Safety, Environment og Quality) til klar og handlingsorienteret kommunikation. Løsningen er designet til en flersproget målgruppe og reducerer kognitiv belastning gennem enkel struktur, tydelig visuel formidling og roligt tempo.

Jeg arbejdede med en modulopbygget videostruktur (H, S, E, Q), som gør det muligt for virksomheden at opdatere og genbruge indhold uden at producere hele videoen igen. Dette skaber en skalerbar løsning, der sparer tid og ressourcer.

En central del af løsningen er en pædagogisk metode med korrekt og forkert adfærd. Videoen stopper og stiller spørgsmål, hvorefter lederen faciliterer dialogen. Dette øger engagement, forståelse og korrekt adfærd i praksis.

Tilgængelighed er integreret fra starten i overensstemmelse med WCAG 2.2. Videoen er udviklet med fokus på undertekster, visuel klarhed og forståelig struktur, så alle medarbejdere kan følge med uanset sprogniveau.

Mine kompetencer i praksis


  • Oversættelse af komplekst indhold til klar visuel kommunikation
  • Udvikling af onboarding- og træningsmateriale
  • Videoproduktion og redigering i Adobe Premiere Pro
  • Strukturering af modulære og skalerbare løsninger Implementering af WCAG 2.2 i digitale produkter
  • Samarbejde med ledelse og tværfaglige teams

Værdi for virksomheden


  • Mere effektiv onboarding af nye medarbejdere
  • Styrket sikkerheds- og kvalitetskultur
  • Reduceret behov for gentagen oplæring
  • En løsning, der kan genbruges og videreudvikles over tid

Hvad jeg tager med videre

Struktureret og strategisk tilgang til visuel kommunikation med fokus på at omsætte komplekst indhold til klare og anvendelige løsninger.
Klarhed, tilgængelighed og brugerforståelse prioriteres konsekvent for at sikre effektiv formidling på tværs af målgrupper.
Digitale løsninger udvikles som en integreret del af virksomhedens samlede processer og værdiskabelse, frem for som isolerede leverancer.


Jeg arbejder i krydsfeltet mellem grafisk design, digital strategi og teknisk udvikling.

Jeg kombinerer kreativ formidling med analytisk struktur for at skabe løsninger, der både engagerer visuelt og fungerer optimalt teknisk.

Fokusområder

I alle projekter arbejder jeg med

– funktionalitet – brugervenlighed og tilgængelighed;

æstetik – et klart og indbydende visuelt udtryk;

søgemaskineoptimering (SEO) – bedre synlighed online.

Arbejdsmetode

Alle projekter tilpasses målgruppen og styrker den digitale tilstedeværelse.

Jeg lægger vægt på en helhedsorienteret proces, hvor strategi, design og teknologi udvikles i tæt sammenhæng.



CASES


Perron Perron er en frivillig forening med kreative værksteder for alle. Målet var en enkel, tryg og opdaterbar hjemmeside. Bestyrelse og redaktører kan selv lægge nyheder, aktiviteter og billeder ind.P

  • Workshop og afklaringsmøder med formanden og de kommende redaktører.
  • Indholdsplan med ansvar og deadlines for løbende opdateringer.
  • Opsætning, design, tilgængelighed og træning af redaktører.
  • Gentagne møder for at sikre retning og kvalitet.
  • Onboarding af redaktører med mini-manual og kort træning.
  • Klar governance: hvem udgiver hvad og hvornår.

Siden samler information, indmeldelse, værksteder og aktiviteter ét sted. Designet viser et åbent og inkluderende fællesskab.

  • Topmenu: Forside, Værksteder, Aktiviteter, Kalender, Galleri, Indmeldelse, Kontakt.
  • “Let tekst”: side med kort og enkelt sprog.
  • “Tilgængelighed”: side med erklæring og kontakt til feedback.
  • Responsivt layout til desktop, tablet og mobil.
  • Rolig typografi og høj læsbarhed.
  • Klare hierarkier H1–H3.
  • Billeder med beskrivende alt-tekster.
  • Genbrug af komponenter for konsistens.
  • Venlig og inkluderende visuel stil, der støtter formålet.
  • Farver og kontraster testet for læsbarhed.
  • Tryg og forudsigelig navigation.
  • Farver og logo er Perron Perrons originale identitet og bruges konsekvent på tværs af sider og kanaler.
  • Skabeloner til Aktiviteter og Værksteder.
  • Formularer til kontakt og indmeldelse.
  • Roller: administrator og redaktører.

Optimering

  • Logisk informationsarkitektur og kort brødtekst.
  • Meningsfulde linktekster.
  • Billedoptimering og begrænset brug af plugins.
  • WordPress som CMS for enkel vedligeholdelse.
  • Child-tema med lette komponenter.
  • Caching, billedkomprimering og basis-SEO.
  • Cookie- og privatlivsindstillinger i overensstemmelse med GDPR.
  • Teamet kan selv oprette og vedligeholde indhold.
  • Besøgende finder hurtigt værksteder, aktiviteter og indmeldelse.
  • Foreningen fremstår samlet, professionel og tilgængelig.

Øge kendskab, billetsalg og medlemsengagement via planlagte opslag på Facebook/Instagram med målelig effekt.

  • Indholds-kalender i Meta Business Suite (måned/uge).
  • Temaer: prøver, kor, behind-the-scenes, medvirkende, “køb billet”-CTA, partners.
  • Publiceringsrytme og tider testet og justeret løbende.
  • Forudgodkendelse: kort godkendelsesflow med bestyrelsen.
  • Formater: billede, karusel, reel, event.
  • Tekst og grafik i let læseligt sprog, høj kontrast, alt-tekst og undertekster.
  • Værktøjer: Meta Business Suite (Planlægning/Indblik), CapCut til klip/undertekster, Canva/Adobe til grafik.
  • Skabeloner for visuel konsistens og hurtig produktion.
  • Opslag med klare hooks, kort brødtekst, stærk CTA.
  • Brug af mentions, tags og relevante hashtags.
  • Moderation af kommentarer og DM efter simple retningslinjer.
  • KPI: rækkevidde, engagement-rate, linkklik/CTR, videovisninger, følgervækst.
  • Indblik pr. post + 90-dages overblik.
  • A/B-afprøvning af overskrifter, længde og thumbnails.
  • UTM-tags på links til musikteaterskive.dk for trafikmåling.
  • Sammenhæng mellem SoMe-copy og website-keywords.
  • Forbedring af overskrifter og første linje efter mit eget “før/efter”-eksempel: mere konkret værdi, nøgleord tidligt, aktivt sprog, entydig CTA.
  • Opdaterede Open Graph-felter og alt-tekster for bedre visning og søgbarhed.
  • Redaktionel kalender + skabeloner.
  • 1-2 måneders planlagte opslag klar til udgivelse.
  • Kort guide til bestyrelse/redaktører om workflow, tone og måling.

Dette var ikke min første erfaring med grafisk design til rollups.
Tidligere har jeg arbejdet i Italien i samarbejde med forskellige trykkerier, hvor jeg stod for både digitalt og trykt materiale til virksomheder.

Denne erfaring gav mig en bred forståelse for:

  • tekniske krav til tryk
  • visuel formidling
  • hvordan man skaber et professionelt resultat.

Tidsramme og proces

Projektet for Perron Perron havde en meget stram tidsplan.
Samtidig arbejdede jeg på udviklingen af foreningens hjemmeside.

Det viste sig at være en fordel, fordi jeg kunne:

  • genbruge de samme billeder til både rollup og hjemmeside
  • spare tid i produktionen
  • skabe et ensartet visuelt udtryk med et klart budskab.

Udfordringer ved tryk

En af de største udfordringer ved grafisk design til tryk er at tage højde for:

  • skæremarginer
  • tekniske områder, som kan dække tekst eller billeder.

For at sikre kvaliteten kræves:

  • præcise beregninger
  • tæt dialog med trykkeriet.

Dette samarbejde sikrer, at layout, farver og indhold bevares korrekt i den endelige produktion.

Resultat

Projektet resulterede i en rollup, der: skaber en effektiv kommunikation til offentligheden; støtter PerronPerron.

PerronPerrons visuelle identitet er tilgængelig og konsistent

Plakaterne blev udviklet til både sociale medier og trykte formater.
De fungerer fleksibelt og kan bruges:

  • som opslag på Facebook/Instagram
  • som fysiske plakater i byrum eller indendørs.

Det vigtigste er, at de centrale informationer – dato, sted, titel og køb-billet-link – er tydelige ved første øjekast.

Mit arbejde med plakater

Jeg arbejdede med:

  • stærke kontraster
  • klare hierarkier i tekst og billeder
  • nøgleinformation placeret øverst.

Layoutet blev tilpasset i flere størrelser (A3, A4 og SoMe-format), så samme visuelle identitet kunne bruges bredt.

Teknik og værktøjer

Til designprocessen brugte jeg:

  • Adobe InDesign til opsætning
  • Photoshop til billedredigering og fritlægning
  • Canva til hurtige skabeloner og SoMe-versioner.

Valget af værktøj afhænger af kravene til præcision, hastighed og fleksibilitet.

En vigtig faktor er også billedkvaliteten. Højopløselige billeder er nødvendige for store formater. Lav kvalitet giver uskarphed og et uprofessionelt resultat.

Budskab og kommunikation

Et klart budskab defineres fra starten sammen med kunden. Det fungerer som en rettesnor for hele designet. Budskabet styrer:

  • valg af billeder
  • valg af farver (efter farveteori)
  • formulering af tekster og slogans (efter markedsførings- og kommunikationspsykologi).

På den måde sikres, at grafik, ord og farver taler samme sprog og støtter det centrale budskab.

Resultater

Plakaterne skabte genkendelighed på tværs af kanaler.
Målgruppen kunne hurtigt afkode de vigtigste informationer.

Kombinationen af sociale medier og print øgede rækkevidden markant.
De tekniske valg sikrede et professionelt resultat i både små og store formater.

Digital infotavler er ikke bare “plakater på skærm”.
De kræver en særlig tilpasning, fordi publikum ofte ser dem i forbifarten:

  • i trafikken
  • på gaden
  • fra en bil.

Grafikken skal derfor være ekstremt enkel, med:

  • få ord
  • stærke visuelle signaler.

Jeg tilpassede eksisterende plakater til digitalt brug.

  • Mængden af tekst blev reduceret.
  • Farvekontraster blev forenklet.
  • Nøgleelementer (dato, URL, titel) blev gjort større.

Jeg undgik animationer og skiftende slides, så trafikanter ikke blev distraheret. Ét klart budskab pr. visning var nok.

Når man designer til infotavler, er det vigtigt at kende kravene fra kommunen eller organisationen, der publicerer materialet. Det gælder både:

  • billedkvalitet (dpi)
  • placering af logoer
  • brug af links og partnernavne
  • obligatoriske tekster som “gratis adgang” eller billetpriser.

Der findes ofte faste retningslinjer. Hvis der er tvivl, er det hurtigste og mest effektive at ringe og spørge. Det sparer tid og sikrer, at resultatet fra starten er klar til korrekt publicering.

De færdige layouts gav et øjeblikkeligt indtryk af arrangementets vigtigste information.
Brugerne kunne på få sekunder forstå hvornår og hvor begivenheden fandt sted – uden at miste fokus på omgivelserne.

Jeg stod for en komplet rebranding af Il Ponte-magasinet. Projektet gik fra et firkantet, rent italiensk format til et tosproget (italiensk-dansk) magasin i A4-format.

Formålet var:

  • bedre tilgængelighed for målgruppen
  • større læsbarhed
  • mulighed for at nå et bredere publikum, inkl. sprogskoler og dansk-italienske læsere.

Mit arbejde med layout

Mit fokus var læselighed som udgangspunkt. I magasiner og bøger kan visuel pynt let gå ud over funktionalitet. Jeg arbejdede med:

  • typografi og skrifttypevalg
  • kolonnebredde og linjeafstand
  • billedplacering og hierarki i indhold.

Jeg skabte balance mellem tekst og grafik, så brugeren hurtigt kunne orientere sig.

At lave et magasin er et teamarbejde.

  • Der er faste deadlines (kvartalsmagasin, månedligt eller ugentligt).
  • Arbejdet kræver koordinering med fotografer, skribenter og journalister.
  • Brandets retningslinjer skal følges for at sikre ensartet stil og tone.

Her er kreativ frihed ofte begrænset. Vægten ligger på præcision, læsbarhed og funktionalitet. Alligevel kræver layoutet stadig kreativitet, fx i midtersiderne hvor man kan fremhæve særlige temaer.

I dette projekt tilbød jeg også ekstra grafiske ydelser: design af logoer og reklamer til magasinet, hvor der var mere plads til kreativitet.

I dette projekt tilbød jeg som ekstra ydelse også grafisk design af logoer og reklamer til magasinet, hvor der var større rum til kreativitet.

Jeg har tidligere arbejdet på dagblade i Italien, både som journalist og som assistent i trykprocessen. Denne erfaring gav indsigt i:

  • arbejdet med meget stramme deadlines
  • hurtige rettelser lige før tryk
  • et højt tempo, men også stor tilfredsstillelse.

Magasiner og dagblade har ét tempo. Bøger et helt andet.

  • For bøger er balancen mellem tekst, billeder, noter og bibliografi afgørende.
  • Layout kræver planlægning af sidelayouts, tomme sider og omslag.
  • Det er et langsommere og mere præcist arbejde, men meget fascinerende – især for trykte bøger.

E-bøger har deres egen charme. Her har jeg haft særlig fokus på tilgængelighed. Læsning skal være åben for alle.

Sammen med Dante Alighieri i København stiftede vi et forlag, hvor jeg var koordinator og grafiker. Et af vores første projekter var at udvikle e-bøger med skrifttyper, der gjorde læsning lettere for alle aldre og læseniveauer.

Målgruppen udvidede sig til unge, voksne og sproglærende.

Det nye A4-format og den tosprogede opsætning gjorde magasinet tilgængeligt for et bredere publikum.

Projektet viste, at god læsbarhed altid har højere prioritet end visuel pynt.