HVAD BETYDER IA.
Informationsarkitektur regulerer strukturen og organiseringen af indholdet i et rum,
så brugerne effektivt og intuitivt kan tilgå indholdet.
AI er baseret på to faktorer:
1. Findbarhed: den lethed, hvormed brugere kan f
inde det indhold og den information, de leder efter.
2. Synlighed: den lethed, hvormed brugere opdager en
ny funktion eller nyt indhold i et system (uden nødvendigvis aktivt at søge efter det).
Kilde: Flow Design Processes - Fokus på brugernes behov - (https://urly.it/313ky2).
1. Lagerindhold
2. Lav en hierarkisk oversigt
3. Opdel indhold i logiske enheder
4. Tegn diagrammer over webstedets struktur
5. Analysere systemet med reel brugerinteraktion.
Indholdsfortegnelser er detaljerede lister over grundlæggende oplysninger om alt indholdet på webstedet.
Det er vigtigt at organisere information hierarkisk og at etablere kategorier for indhold.
Hierarkisk organisering af information er af vital betydning på et websted. De fleste websteder er afhængige af hierarkier, som bevæger sig fra det bredeste overblik over webstedet (hjemmesiden), gennem undermenuer og stadig mere specifikke indholdssider.
Det er vigtigt at oprette kategorier til information og bestemme vigtigheden af hver enkelt information baseret på, hvor generel eller specifik den er for helheden.
Generelle kategorier bliver elementer på højt niveau i informationshierarkiet, mens specifikke informationer placeres lavere i hierarkiet.
Fragmenter af information er klassificeret efter vigtighed og organiseret i forhold til en af hovedkategorierne.
Dette skaber et hierarki, der starter fra de vigtigste eller mest generelle begreber og bevæger sig ned til de mest specifikke eller detaljerede temaer.
Hvad er kortsortering?
Kortsortering er en metode, hvor begreber, emner eller indhold skrives på "kort".
Derefter inviteres interesserede til at organisere papirerne,
som de finder mest logiske, baseret på deres erfaring og synspunkt.
Målet er at forstå, hvordan brugerne organiserer information og identificere de kategorier,
der er mest naturlige for dem. Dette kan hjælpe med at skabe en navigationsstruktur,
der er intuitiv og letforståelig.
"Der findes to metoder til kortsortering (Spencer 2004):
Åben kortsortering: Deltagerne bliver bedt om at sortere kortene i grupper,
som de mener er passende. Efterfølgende tildeler deltagerne grupperne et navn,
som de mener beskriver den type indhold, som gruppen indeholder.
Lukket kortsortering: Der lægges nogle kort frem, der definerer nogle
allerede etablerede indholdskategorier. Det er nu deltagernes opgave at placere
kortene i de kategorier, hvor de mener, de hører til."
Billede kommer fra https://www.yankodesign.com/.
Kilde: Tværmedial markedskommunikation. Videregående uddannelser. 1. udgave, 1. oplag. © Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, København, 2021 - fra s. 15
Kilde: Tværmedial markedskommunikation. Videregående uddannelser. 1. udgave, 1. oplag. © Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, København, 2021 - fra s. 15
Wireframes:
1. Wireframes viser selve strukturen af et software system
2. Fokus er på interaktionsdesign og informationsarkitektur af en service
Fordele: Wireframes hjælper med at vise strukturen for individuelle sider
og navigationen der sker mellem de sidder.
Ulemper: Virker mest optimalt med navigationmaps.
Kilde: Rold, M. (2021). Interfacedesign: Fra idé til digital prototype. 1. udgave, 2. oplag. København: Samfundslitteratur, side 141ss.
Prototyper:
1. Prototyper er et konkret, men delvis repræsentation eller implementering af et system design
2. Prototyper er altid interaktive (der sker noget, når nogen trykker på en knap - selv på papir)
Hi-fi prototype:
1. Hi-fi prototyper minder om det endelige produkt, både i udseende og følelsen af systemet - funktionaliteten er ofte også tæt op af det endelige system
2. Protypen bliver altid lavet i software
3. Brugbar for detaljeret evaluering af de hovedsagelige designelementer: indhold, visuialisering, interaktivitet, funktionalitet og medier (content, visuels, interactivity, functionality and media) - kan bruges til usability tests for at teste om systemet er muligt at
lære
4. Bliver udviklet sent inde i et projekt, når idéerne er blevet konkrete
Ulemper:
1. Et problem i hi-fi prototyper er, at folk tror på dem - en fejl i prototypen kan have store
konsekvenser, fordi brugeren bliver forvirret
2. Et andet problem er, at det ikke er muligt at implementere nogle elementer i det rigtige
system - flere muligheder i prototypeprogrammet
Lo-fi prototype:
1. Fokus er på de brede designideer, som indhold og struktur, funktionalitetskrav og
navigationsstruktur
2. Designet til at blive produceret hurtigt - og smidt væk ligeså hurtigt
3. De tidlige designideer er i fokus - processen med at generer og evaluerer andre ideer skal
stadig være mulig
Fordel:
1. Lo-fi prototypes are cheaper to create
2. Lo-fi protoypes are made at early stages in development
3. Lo-fi prototypes leads to less design fixation
Kilde: Rold, M. (2021). Interfacedesign: Fra idé til digital prototype. udgave, 2. oplag. København: Samfundslitteratur, fra s.194 til 199
- Forbedre brugeroplevelsen (først og fremmest)
- Organiser indholdet logisk
- Definer indholdshierarkiet korrekt på en side
- Kategoriser og mærke indhold
- Lette adgangen til information og sikre, at der ikke er skjulte eller inkonsistente oplysninger
- Gør navigationen enkel og intuitiv for enhver type bruger
- Let efter information uden at skulle bruge søgeværktøjer eller foretage for mange ture.
Webstyleguide. (u.d.). 3 Information Architecture - Organizing Your Information. Online: https://urly.it/313kyq