PROJEKTER

OnePage Hjemmesiden:
Bodylab PRO Proteinbar 22

Hvad jeg lærte af dette projekt.

Til dette projekt dokumenterede vi hele #Thinking Design-processen.
Målet var at skabe et OnePage-hjemmesiden for et tilfældigt udvalgt produkt.
Det var muligt at bruge siden til at promovere produktet i enhver form, både på et kommercielt niveau, orienteret mod salg, og på et informativt niveau eller til sammenligning med andre produkter.

Projektet blev gennemført i en gruppe på to, og Emma var min partner i dette projekt.

Se OnePage-hjemmesiden

Aktivitet kort
Bodylab PRO - Proteinlab 22

Thinking Design Processen

Empathise    Fasen     

I "Research"-fasen fokuserede vi på forskellige produktfaktorer, der påvirkede købsvalget: ingredienser, kvalitet, pris, kampagner, annoncering mv. Vi interviewede en gruppe mennesker, små, men lydhøre over for vores målgruppe (klik på slides for at se målgruppen). Emphatise

Define   Fasen

En af udfordringerne i dette projekt var at identificere et konkret problem, der skulle løses. Gennem omhyggelig research og sortering af det indsamlede materiale bemærkede vi, at problemerne drejede sig om et specifikt koncept: mælkeproteiner. Som er hovedingrediensen i produktet.

Det første spørgsmål, vi stillede os selv, var:
Hvem hvis er jeg allergisk eller intolerant over for mælk?

Det andet spørgsmål var derfor:
Hvor finder jeg disse oplysninger, når jeg køber produktet?

Problemer
Ideation   Fasen

Da problemerne og mulige løsninger var blevet identificeret, udviklede vi efter diverse brainstorming 3 ideer og vurderede den, der forekom os bedst egnet til at løse problemet.

Vi valgte at lave en informativ OnePage, som på en enkel og effektiv måde forklarede årsagerne til, at dette produkt ikke kun er bedre end andre produkter på markedet i forhold til kvaliteten af ​​ingredienserne, men også er velegnet til dem, der er laktoseintolerante selv hvis indeholder mælkeproteiner. Vores Idee

Implementering / Produktion

Vi begyndte at tegne vores wireframes fra mobilversionen, derefter desktop og tablet og diskuterede vigtigheden og hierarkiet af indholdet. Vi valgte farver og skrifttyper at bruge efter designprincipper.

Da vi havde lavet en LF Wireframe, tænkte vi på også at lave en HF Wireframe for at verificere både valg af skrifttyper og farver og distributionen af ​​indholdet på hjemmesiden. Wireframe

Koding

Den sværeste udfordring fra mit synspunkt var produktionen af ​​den responsive del af koden. En af vanskelighederne kom fra grid-systemet, som vi lavede i begyndelsen, og som åbenbart ikke fungerede i desktopversionen.

Løsningen var at skabe et nyt system-gitter til desktop ved at opdele rummet anderledes.
Grid

Et andet problem var at lave prikkerne (cirklerne) i html og css i stedet for at bruge et billede. Det var et mere teknisk valg end et grafisk, med det formål at lære en alternativ løsning til at bruge et billede. I desktopversionen var det svært at placere cirklerne i midten af ​​skærmen. Dette krævede meget arbejde med polstring, margin og justering. En meget nyttig læringsoplevelse. Prikkerne

Responsive mobil first Responsive mobil first

Tools: Denne billeder er lavet med Adobe Photoshop CC.

Personlig refleksion:

Under mit projekt om at skabe et one-page responsive mobile-first website, viste Design Thinking's empatifase sig at være en af de mest komplekse og samtidig afgørende. Jeg måtte konfrontere udfordringen med at forstå, hvem den endelige bruger egentlig var, ikke kun i forhold til generelle behov, men også i den specifikke kontekst af et site designet til mobile enheder. Den største udfordring var at distancere mig fra mine egne forudfattede idéer og sætte min rolle som designer til side for at træde ind i brugerens tankegang.

Når det gælder et mobile-first website, hvor hvert element skal optimeres til små skærme og hurtige interaktioner, måtte jeg overveje, hvor lidt plads og tid brugerne faktisk har til at navigere. Dette fik mig til at lave adskillige interviews og indsamle feedback, for at forstå, hvordan folk virkelig bruger mobile enheder, hvilke udfordringer de møder, og hvad de forventer af en digital oplevelse på så kompakte skærme. Nogle gange var de svar, jeg fik, uventede, og jeg blev overrasket over at opdage, hvor mange ubevidste vaner der påvirker, hvordan brugerne interagerer med et site.

Det, jeg har lært, er, at empati aldrig er en lineær proces. Det handler om forsøg, fejl, lytning og løbende observation. Jeg måtte tage højde for de tekniske begrænsninger ved mobile enheder, som f.eks. læsbarheden på små skærme, og finde kreative løsninger for at forenkle designet uden at ofre brugervenligheden. Denne proces har lært mig, hvor vigtigt det er ikke kun at designe med brugeren i tankerne, men også at forblive åben og klar til at tilpasse sig, samtidig med at jeg løbende forbedrer sitet baseret på den feedback, jeg modtager.

Til sidst viste det sig, at den fase, der virkede kompliceret, var helt afgørende for at skabe et produkt, der virkelig var nyttigt og tilfredsstillende for brugerne. Først efter at have gennemgået empati-processen forstod jeg, hvor vigtigt det var at skabe et website, der virkelig imødekom deres behov, uden nogensinde at glemme, at brugeroplevelsen er i centrum for alt.